Russian blue opdræt

Killinger

D. 30. maj 2014 blev DK Bruhndahl’s Blue Gersimi og CH Smurfs Loke by Spike, forældre til 6 dejlige russian blue killinger. Der er 2 hun- og 4 hankillinger. En hunkilling og en hankilling er solgt. Killingerne bliver solgt med sundhedsbog, stamtavle, madpakke, legetøj og en lækker nullerputseng, som samtidig er en støtte til hittekat.dk. Killingerne vil være vaccinerede, chippede og have fået loppe- og ormekur, inden de flytter hjemmefra. Alle killinger vil derudover, være udstyret med livs lang support. I er velkomne til at komme og kigge, og få en snak og en kop kaffe. Ganske uforpligtende. Kontakt mig og hør nærmere.

 

6. september 2014

Nu er killingerne 14 uger gamle, og her er en præsentation af de 5, der stadig bor hjemme. De fire er ledige og søger nye hjem.

 

 

22. august 2014

I dag bliver killingerne 12 uger, og er i princippet gamle nok til at flytte hjemmefra. Men selvom man er en stor killing, er det nu alligevel dejligt at få en tår hos mor ind imellem, og putte i bunke.

 

9. august 2014

Killingerne er nu 10 uger gamle, og bliver mere og mere selvstændige og ikke mindst frække individer. De er så livlige og fulde af energi, at det er en ren fornøjelse at betragte deres leg. Her er en serie billeder, taget for nogle dage siden.

 

28. juli 2014

Et par hurtige billeder med mobilen fra i dag. At være killing er hårdt arbejde, og så er det godt man kan ligge og putte i arm. Eller få en lille tår hos mor.

 

21. juli 2014

En solstribe er en magnet for katte. Rana er en god mor, og sørgede for storvask i solen. Til stor fortrydelse for den killing det gik ud over. Han havde bestemt ikke tid til det pjat!

 

18. juli 2014

Killingerne er nu 7 uger, og det er ved at være mere end svært at tage billeder af dem. Der blev et par enkelte nogenlunde mens resten enten er slørede, eller viser bagenden af en killing, på vej ud af billedet. De er lige præcis så aktive og sjove, som killinger skal være i den alder. Som det ses på det sidste billede i denne serie, ligger Rana og overvåger sine børn. Men hun er nu ikke spor bleg for at deltage aktivt i legen, og tage et par brydekampe med de små. Hun er en fantastisk god og kærlig missemor.

 

13. juli 2014
Så har killignerne rundet de 6 uger, og deres personlighed skinner mere og mere igennem. De er så sjove at iagttage og lege med, og der er virkelig gang i dem. Det er ikke mange sekunder de står stille af gangen.

 

5. juli 2014
Killingerne er nu 5 uger gamle og har fået mere plads. De bliver frækkere og frækkere, og jeg kan få timer til at gå med at betragte dem. De kender min stemme, og kommer løbende når de høre mig. Det kunne jo være jeg havde mad med. De har en glubende appetit men skal jo også have en masse kalorier til at vokse af. Nyd de friske fotos fra i dag.

 

Nu er killingerne 4 uger gamle, og der er ved at være godt gang i dem. De er så småt begyndt at spise selv, og de leger og tumler. De begynder også at forlade kassen nu, og gå på opdagelse i deres kravlegård. Også selvom Rana ikke er helt tryg ved det, og helst vil have dem i kassen, så hun ved hvor hun har dem. Hun er en ualmindelig god og tålmodig missemor. Her er friske billeder fra i dag d. 27. juni 2014

 

 


Video af killingerne 15. juni 2014